Den 18-årige gymnasieelev og tredje års studerende på Billedkunstnerisk Grundkursus i Roskilde, Villiam Miklos Andersen, Roskilde, som modtog Ingrid Britta Christensens Kunstnerlegat for unge på 10.000 kroner ved en sammenkomst på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, pinselørdag den 7. juni 2014 har lavet årets Høstvin. Villiam har rødder i og tilknytning til Vallekilde og vil søge om optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole 1. september i år.
Som den yngste debutant blev Villiam som 17-årig optaget på den censurerede udstilling Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, hvor han sammen med 73 kunstnere ud af 297 kunstnere slap igennem censurens skarpe blik.
Villiam eksperimenterer med udtryksform og materialer, og har bevæget sig fra fotokunst og maleri til skulptur og installation, og senest har han også kastet sig over arkitektur og her blev han årets forskerspire med et projekt, der handlede om forholdet mellem dagslysets rolle i plejehjemsarkitektur og dets indvirkning på ældre med demens.
Villiam er godt på vej og har fart på og er inspireret af det tværfaglige arbejde - det at arbejde med rummelige former, forhold mellem materialer, rum og lys.
Senest opdateret 30.06.2015 19:31 af YES