Gå til sideindhold

Generalforsamling 2025

Generalforsamling i foreningen fritidsborger.dk 30. marts 2025

Dagsorden

1. Valg af dirigent: Søren Myrup blev valgt

 

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år:

 

Beretningen blev som vanligt sunget, nu på en ny melodi og gode versefødder. Undervejs i

sangen, fortalte aktørerne om begivenhederne.

Søren J. fortalte om loppemarkedet “Sammen - hver for sig”, som er blevet en fast

tradition i Asnæs. I 2025 bliver det 26. april.

Kreativitet på kryds og tværs foregår i Aksen. Grethe står for to tirsdage fra 10-15 hver

måned i vinterhalvåret. Mie er på om aftenen for dem der har job.

Whiskylauget OWL holder til i Forsamlingshuset med smagninger 4 gange om året. Allan

fortalte, at lauget har holdt 15 års jubilæum. Der er ca. 70 medlemmer af OWL.

Fællesspisning i Asnæs Forsamlingshus foregår en gang om måneden hele året. Der

kommer mellem 50 - 140 gæster hver gang. Flemming bestemmer menu og datoer samt

betalingen. Fritidsborger annoncerer dagene med et nyhedsbrev, alle datoerne ligger på

hjemmesiden.

Baye Café står Søren M. og Allan for. Arrangementerne foregår i Aksen en til to gange om

måneden i vinterhalvåret. Denne vinter har budt på både foredrag, bankospil eller quiz. Der

er mellem 25 - 60 personer hver gang.

Høstmarkedet har foregået hvert år i uge 37 siden foreningen startede i 2007. Kirsten

fortalte, at bestyrelsen hvert år beslutter om der skal være et høstmarked, inden vi går i

gang med planlægningen. Der kommer også et høstmarked i 2025, den 13. sep. det bliver

sikkert igen en fantastisk dag.

Kulturnatten er også en halloween aften, hvor Fritidsborger inviterer en musiker til at

underholde i Karossen, som i dagens anledning er ryddet op og fejet, og hvor Kirsten og

Lotte pyntede op med spindelvæv, edderkopper og andre uhyrer. De sørgede for

drikkevarer og gæsterne tog en svingom. En fin aften.

I december bliver julesokkerne fyldt op af Søren J. og Leila som har samarbejdet om

opgaven i mange år til stor fornøjelse for alle.

Annette fortalte om arbejdet med at få skaffet penge til at alle vores julehjerter får lys fra

elmasterne i stedet for batterierne. De første 20 hjerter har fået elstik, men vi har

stadigvæk 28 stk. som mangler et elstik. Der er mange regler og kommunikation med

kommunen og hvert julehjerte med elstik koster ca. 5.000 kr. Bestyrelsen har besluttet at

bruge noget af overskuddet i foreningen til at købe elstik i masterne.

Nytårskuren er en festlig dag hvor vi også kårer medlemmer, som har gjort noget særligt til

Fritidsborger af 1. grad.

Til fastelavn sørger Fritidsborger for at arrangere tøndeslagning for både børn og voksne.

Centerforeningen betaler for arrangementet ved at give foreningen et tilskud.

Fritidsborgen på plænen ved svømmehallen trænger til en kærlig hånd. Taget er blevet

udskiftet og til foråret kommer turen til resten af bygningen. Olaf/Luffe er tovholder.

Krolfklubben holder til i lokalerne i sommerhalvåret hvor de spiller 2 gange om ugen.

FriSPIL er en ny klub hvor man spiller kort eller brædtspil hver tirsdag i Asnæs-Grevinge

hallens lokale. Søren J. fortalte også, at der var plads til flere.

På sidste års GF, kom Susanne med gode ideer til nye tiltag i byen. Frokost i det grønne

blev desværre aflyst på grund af regnvejr. Vi prøver igen den 15. juni. Men forslaget til at

lave en portvinsaften blev gennemført. Vi var 30 personer, som fik smagt på flere portvine i

forbindelse med en menu, som Flemming havde sørget for. René fra OWL sørgede for god

information og underholdning omkring portvinene.

Beretningen blev godkendt.

 

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse:

Regnskabet blev godkendt

 

4. Eventuelle indkomne forslag:

Der var ingen forslag

 

5. Fastsættelse af kontingent:

Kontingentet blev fastsat til 25 kr.

 

6. Valg af bestyrelse, følgende er på valg:

 

Allan Haslund: genvalgt

Gitte Laursen: genvalgt

Merrianne Gaasedal: genvalgt

Olaf Christensen: genvalgt

Benjamin Lambert: valgt til bestyrelsen

Leila Simonsen, Michael Piil Petersen og Brian Andersen trådte ud af bestyrelsen

Bestyrelsen takkede de afgående medlemmer og havde sørget for fine gaver til dem.

 

7. Valg af mindst en suppleant:

Karin Slott blev valgt for 1 år.

 

7. Valg af revisor:

Frank Laursen genvalgt

 

8. Valg af revisorsuppleant:

Tim Lykkegren genvalgt

 

9. Eventuelt:

Ingen kommentarer

 

Dirigent                               Referent

Søren Myrup                    Gitte Laursen

Apricore logo