Generalforsamling 17.03.2024
Formanden Allan Haslund bød velkommen til ca 80 fremmødte medlemmer, og sammen sang vi “Den blå anemone”.
Valg af dirigent: Søren Myrup
Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år: Som vanligt var beretningen skrevet på vers, så hele forsamlingen kunne deltage. Undervejs fortalte Sjønne om sidste års loppemarked “Sammen hver for sig”, Mie fortalte om sit initiativ til at afholde Krea-aften for dem, der går på arbejde. Allan fortalte om whiskylauget og om torsdagens whisky smagning. Nanna og Benjamin lavede en skøn udflugt til Nekselø i august måned. De fortalte både fakta og løgnhistorier på den gode tur på den skønne ø.
Kirsten forklarede om Høstmarkedet, og glædede sig over de mange hjælpere, der kom og sætte telte op og tog dem ned igen. I oktober var der Kulturnatten, hvor Fritidsborger var vært i Karossen med musik og smøreolie.
Annette havde sammen med Ole fra Grundejerforeningen sørget for strøm til 20 julehjerter. Grundejerforeningen, Kirken og nogle af ejendomsmæglerne har betalt udgiften. Det koster 5.000 kr. at etablere lys i hvert hjerte. Nogle medlemmer af svømmeklubben sørgede for opsætning og nedtagning af julehjerterne.
Leila og Sjønne sørgede for at børnene fik gaver i julesokkerne i AsnæsCentret.
Bays Café har afholdt 8-10 arrangementer med mellem 15-70 deltagerer.
Nytårskuren var også en fast del af årets arrangementer med anderkendelse af 6 borgere i byen.
Fritidsborger sørgede for fastelavnsfesten afholdt af AsnæsCentret, hvor over 200 børn og voksne var med til at slå katten af tønden. Fællesspisningen i Asnæs Forsamlingshus afholdes en gang om måneden, hvor 40-140 mennesker deltager.
Pensionistforeningen i Asnæs blev nedlagt, men Krolf klubben fortsætter i Fritidsborgers regi. Overskuddet fra foreningen skal bruges til spilleudstyr, samt til at renovere Fritidsborgen.
Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse: Karina forklarede nogle af posterne i regnskabet. Regnskabet blev godkendt og forsamlingen takkede Karina for hendes store arbejde, som hun nu overlader til Jørgen.
Eventuelle indkomne forslag: Ingen forslag indkommet.
Fastsættelse af kontingent: Kontingentet blev fastsat til 25 kr.
Valg af bestyrelse, følgende var på valg:
Annette Sloth Nielsen, Brian Andersen, Jørgen Sejling, Kirsten Kongslev, Lotte Høyrup, Søren Jørgensen, Søren Myrup alle blev genvalgt.
Karin Slott og Majbritt Brander blev genvalgt som suppleanter.
Nyt medlem blev valgt ind i bestyrelsen: Lasse Emil Mortensen
Valg af revisor: Inge Nielsen blev genvalgt
Valg af revisorsuppleant: Tim Lykkegren blev genvalgt
Eventuelt: Sjønne fortalte, at han er ved at planlæggenæste loppemarked “Sammen - hver for sig” det bliver 20. april. Alle kan tilmelde sig senest den 13. april. Den nystiftede spilleklub “Frispil” fortsætter til og med 30. april hver tirsdag kl. 14-16.
Der er Fællesspisning i Asnæs Forsamlingshus tirsdag den 19. marts, og som noget nyt afholdes en særlig Fællesspisning SPIS-NYD-LYT torsdag den 4. april med underholdning af HjerteRock.
Bays Café har et arrangement den 2. April om “Hvad er dette?” Anker og Jens underholder.
KROLF starter op på plænen onsdage og søndage kl. 10:00 men du skal være der senest 10 min før for at danne hold.
Andre nyheder: Susannes 3 ideer bliver til virkelighed:
Byparken i Asnæs bliver rammen om et kæmpe fælles frokostbord søndag den 9. juni kl. 12:00 hvor Fritidsborger sørger for musikken.
Skattejagt/ orienteringsjagt el.lig i forbindelse med Asnæs skjulte skatte. Byens børn og voksne er deltagere. Der arbejdes med ideen og en dato.
Portvinssmagning i samarbejde med Forsamlingshuset den 17. oktober. Oldermand i whiskylauget, René Rasmussen (uddeler i SuperBrugsen Vig) sørger for portvin og underholding.
Spilleklubben Frispil, blev startet op af Sjønne i januar i år, og er en ny klub under Fritidsborger.dk. Alle er velkomne, der spilles hver tirsdag i vinterhalvåret fra kl. 14-16 i lokale 2 i Asnæs Hallen. Der spilles både kort- og brætspil. Sidste spilledag bliver 30. april.
Nanna og Benjamin har lovet at lave en ny udflugt til Nekselø til sommer.
Michael fortalte, at toiletvognen var sat til salg, og at pengene fra salget skal bruges til at renovere Fritidsborgen, hvor vi har opbevaring af teltudstyr, borde og stole m.v.
Vi holder også møder i huset og Krolfspillerne bruger det som klubhus.
Høstmarkedet i 2024 bliver lørdag den 14. september
Senest opdateret 19.03.2024 15:31 af GL