Landsbymakeover af skovstien fra Byparken
Sidste år fik vi åbnet Byparken, men der blev ikke penge tilovers til at lave skovstien fra Byparken og op til Asnæshallen og skolen. Så i år belsuttede vi os til at søge igen, og heldet var med os, for vi blev udvalgt til at være en af de 5 finalister samt modtog 25.000 kr. til Stiprojektet.
Så var det jo bare at gå i gang igen. Vi planlagde arbejdsdage, og samtidig fik vi lov til at hente næsten 500 krukker påskeliljer hos Lars fra gården på Lykkebjergvej. Så ud over at begynde at fælde træer og buske samt grave stien fri, skulle der jo også plantes og ryddes op i Byparken. Tusind tak til alle jer, som knoklede i alt slags vejr. Det giver altid en masse energi at mødes om en fælles opgave.
Lørdag den 20. maj havde vi - Musik i Byparken - med det lokale band Go North til at underholde imens 250-300 mennesker hyggede sig med øl, vand og ristede pølser. Det blev en dejlig dag, og Byparken tog sig ud på flotteste maner.
Torsdag den 1. juli var der dommerrunde, og dommerne syntes vi havde lavet et flot projekt. Skovstien havde fået et skilt lavet af børn i træsløjd, slotsgrus, træstammer til at holde på gruset, nye flotte bjælker til at sidde på rundt om et bålsted, som Paw (nabo til parken) havde lavet. Nu venter vi på at NVPRO laver en flot grill så man kan lave snobrød og grille pølser imens man nyder den flotte udsigt over parken.
Senest opdateret 02.06.2017 19:03 af GL