Der bor 120.000 mennesker i selve byen Walbrzych, som ligger for foden af de bjerge, som vi skal husere i. Byen er en 'klassisk' østeuropæisk by i forandring. Her er der mulighed for at suge til sig, shoppe, stikke næsen ind i en kirke, ose rundt - eller man kan blot sætte sig på en café på torvet og 'lade verden komme til sig'.
Rundt omkring Walbrzych ligger mange interessante besøg, som vi skal vælge ud til besøg på turens 2. dag. Dem kan du læse om herunder - God fornøjelse.
I Walbrzych der ligger for foden af de bjerge vi skal bo i ligger et kulmine-/industri- og teknologimuseum, der blandt meget andet viser os, hvordan kulmindrift har fundet sted. Ikke mindst vises det også under hvilke uhyrlige forhold kulminearbejdere ofte arbejdede. Museet ligger ved en udtjent kulmine, der står som den sidste arbejdsdag dér i midten af 90'erne.