På lørdag den 12. september kl. 10.00–15.00 er der igen hyggeligt høstmarked i Asnæs – og vi glæder os til at se jer!
Dagen begynder allerede kl. 9.00 med gratis morgenkaffe og morgenbrød, og kl. 9.30 starter vi traditionen tro med høstandagt.
Herefter venter en hyggelig dag med masser af spændende boder, kunsthåndværk, lokale produkter, god mad og drikke, aktiviteter for børnene, veteranbiler og meget mere.
Der er blandt andet guldgravning, sømblok og sjove aktiviteter for børn, og i Café-teltet kan du fra kl.12.00 nyde det populære sildebord. Kl. 14.00 byder vi på gratis kaffe og kage i det store telt.
Glæd jer til en hyggelig dag fyldt med oplevelser, gode smagsoplevelser, spændende boder og masser af hygge for hele familien!
NYHED – Fælles loppemarked om søndagen!
Som noget nyt i år fortsætter hyggen søndag den 13. september, hvor Fritidsborger inviterer til fælles loppemarke ”Sammen – alle sammen”.
Loppemarkedet foregår også på Plænen ved svømmehallen i Asnæs fra kl. 9.00 til 14.00, hvor næsten
30 glade loppesælgere fylder teltene med spændende ting. Her kan du gå på opdagelse i
alt mellem himmel og jord – måske finder du møbler, glas, værktøj, legetøj eller noget helt andet, du ikke vidste, du manglede!
Vi håber på godt loppevejr og masser af glade gæster, der har lyst til at kigge forbi og måske gøre et rigtig godt køb.
Parkering:
Ved Asnæs Centret eller svømmehallen.
Vi glæder os til at se jer!
Alle er velkomne, når Fritidsborger byder til forårets sidste arrangement i Bays Café. Sidste fortæller i serien “Godtfolk i Fortællerhjørnet” er ingen andre end Thomas Adelskov. Thomas, der i dag er 2. viceborgmester i Odsherred, vil give os et vist indblik i sin lange politiske løbebane, der har bragt ham til Christiansborg - og til mange år i borgmesterstolen i Odsherred.
Til novembers Regionsvalg vil Thomas være at finde på listen, for første gang. Det plejer at være underholdende, når Thomas Adelskov er i fortællerhjørnet…selvom han er socialdemokrat:-)
Thomas har i en længere årrække boet i Nykøbing, men er nu bosiddende ved Høve Strand.
Som et særligt krydderi på årets sidst arrangement, vil kageserveringen blive den legendariske “BAYS KAGE”, der er fantasifuldt kreeret af bagermester i SuperBrugsen og Fritidsborgers formand Allan Haslund.
Der er altså hele TO RIGTIG GODE GRUNDE til at troppe op i AKSEN.
TID: MANDAG DEN 26. MAJ 2025, KL. 19.00
STED: KULTURHUSET AKSEN, CENTERVEJEN, ASNÆS
PRIS: 20 KR. INKL. KAFFE, THE OG BAYS KAGE
Vær med til at støtte Fritidsborgers arbejde med at skabe oplevelser og forandring i Asnæs by og omegn.
Meld dig ind under fanebladet "medlemsskab" Det koster kun 25 kr. om året at være medlem af foreningen.
Få nyhedsbrevet ved at skrive din emailadresse ind under fanebladet "nyhedsbrev".