 |
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
|
Orientér dig - Involvér dig - Bliv medlem!! Byens Juletræ - 1. søndag i advent Nu er det altså jul igen, det lader sig ikke skjule! Fritidsborger.dk arrangerer igen i år tænding af Byens Juletræ. Søndag den 27. november 2011, kl. 14.00. Vi starter med Heste-/Nisseoptog fra Asnæshvile, så alle kan få glæde af begivenheden. Derefter går optoget til AKSEN, hvor vi tænder træet. Herefter serveres æbleskiver, juleknas m.v. På godt gensyn. Du kan se billeder fra 2010 på linket her: http://fritidsborger.dk/?open=880 |
Så fik barnet et navn....... fritidsborger.dk's pavillion på Markedspladsen i Asnæs har nu fået navn og skal hedde FRITIDSBORGEN. Ifm. foreningens høstmarked i september, var der inviteret til konkurrence i, at give pavillionen det "rigtige" navn. En enig bestyrelse valgte navnet FRITIDSBORGEN, som et godt og originalt navn, som næsten rummer foreningsens navn. Mere end 30 foreslag blev modtaget på dagen og fritidsborger.dk vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for deltagelsen og samtidligt ønske tillykke til Berrit og Peter Petersen, som havde foreslået vindernavnet. Præmien var 2 fl. rødvin samt 2 billetter til næste års høstbal, som holdes lørdag den 15. sept. 2012 i Asnæs Hallen. Musikken vil igen blive leveret af Torben Lendager Band. |
Foreningens baggrund Fritidsborger.dk er et initiativ i stil med en form for borgerforening i Asnæs og Omegn. Foreningen retter sig mod borgere i alle aldre, samt deltidsborgere i omegnens sommerhusområde. - Formålet med foreningen er flersidigt:
- At styrke lokalsamfundet indenfor kultur og fritid
- At skabe aktiviteter, der er arrangeret af brede borgergrupper
- At engagere borgere i alle aldre i fritidslivet
- At engagere deltidsborgere i det lokale liv og dets kultur
- At skabe overblik over områdets aktiviteter
- At skabe netværk på tværs af alder, stand og kultur
- At samarbejde med de eksisterende foreninger
- At styrke samarbejdet mellem eksisterende foreninger
- At udnytte borgernes sociale resurser til fælles gavn
- At skabe traditioner i Asnæs og Omegn
- At skabe liv i Asnæs og Omegn
"Omegn" skal forstås meget bredt - således at hvis nogen mener at have en specifik præference for Asnæs, så er denne person velkommen til at melde sig ind i foreningen. På samme vis vil aktiviteterne afspejle samme vide ramme, idet vi forventer alle former for aktiviteter i viften fra vugge til grav, fra sommer til vinter og fra Nordkap til Sicilien. Den grundlæggende tese for dannelsen af foreningen er, at al aktivitet er et positivt aktiv for vores lokalsamfund: Hvis en gruppe borgere planlægger og gennemfører dette eller hint projekt, så vil netværket mellem disse borgere styrkes til gavn for lokalsamfundet i almindelighed og for gruppen i særdeleshed. Når så projektet oven i købet ved gennemførelsen inkluderer enhver, som kunne have interesse heri, så gavner det lokallivet som sådan. Vi har en klar formodning om, at foreningen naturligvis kommer til at løbe rundt rent økonomisk, idet nogle af de projekter, der er på tegnebrættet selvsagt vil generere penge, som en sidegevinst. Efter vores bedste overbevisning vil flere af arrangementerne have en størrelse, der giver god økonomi, hvorfor vi vurderer, at kontingentet til foreningen kan blive af nærmest symbolsk karakter, hvilket vil have højeste prioritet for initiativgruppen udfra idéen om, at kontingentet ikke skal holde medlemmerne væk. |
Senest opdateret 25-11-2011 08:13 af YES |
|
|
|
 |
|
|
|
 |